Rejsetips

Op på cyklen og tag til Sverige

Hvis man elsker at cykle er Danmark et fantastisk sted, med vores smukke natur og flade landeveje så langt øjet rækker. Det er noget der kan få det til at krible i enhver cykelentusiast. Men hvad nu hvis jeg sagde, at der er et sted, hvor man kan få alt det og meget mere?

Det er ikke noget eventyrligt hemmelighedsfuldt sted, men bare vores smukke nabo, Sverige. Sverige er fuldstændigt dækket af cykelstier og veje, der egner sig perfekt til cykling. Så hvorfor ikke lade den næste ferie være en billig og aktiv en af slagsen? Tag på cykelferie til Sverige.

 

Som skabt til cyklister

Med sine mange cykelstier, der alle er tydeligt markerede og med ruter i alle mulige længder og hårdheder, er Sverige et sandt Mekka for cykelfans. For de, der gerne vil drøne ud af landevejene, mens man lægger kilometer efter kilometer efter sig, for Mountainbike entusiasten, der vil opleve det rå terræn eller til familien, der vil nyde den smukke natur. Sverige har noget for enhver.

Prøv den 210 kilometer lange cykelrute Klarälvsbane, som ligger i Värmland, og som er en af de ældste ruter i Sverige eller nyd stierne langs Göta kanal.

 

Det er billigt

Det behøver ikke koste meget, da man ikke skal bruge meget mere end sin cykel og sit udstyr. Mad kan man købe, som man får behov for det, ellers må man medbringe egen proviant.

Allemandseje gør, at du kan slå dit telt op, næsten lige hvor du vil, så der skal ikke smides en masse penge ud på natlogi. Det giver en fantastisk mulighed for at leve i det fri og nyde naturen helt tæt på.

Så i stedet for at tage en almindelig dyr ferie, så spar en masse penge, og gør noget godt for helbredet med en cykelferie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *