Nyheder Rejsetips

Leg turist i din egen by

Rækker budgettet ikke til en ferie sydpå i år, kan du med fordel udforske dit eget land måske endda din egen by. Man glemmer ofte, at man bor i et land/by, som byder på kultur og seværdigheder mange turister betaler i dyre domme for at opleve. Så opfordringen lyder herfra på, at se din by med nye øjne og leg turist, som du ville gøre det i et hvilket som helst andet land!

Vi har samlet en række tips til, hvordan du kan opleve København denne sommer.

Musik og koncerter

Er du til musik og koncerter er sommeren i København dit mekka. Foruden en smuttur til Roskilde festival for en dag eller 4, kan du nyde gratis søndagskoncerter på Christiania og fredagskoncerter i tivoli sommeren over. Heavy Metal festivalen, Copenhell, finder desuden sted på Refshaleøen i slutningen af Juni og ligeledes gør distortion i indre by. Juli byder på alskens koncerter og festivaler, såsom bl.a. Grøn Koncert og jazzfestival. De vanlige spillesteder som Rust, Vega, kødbyen og Jazzhouse er desuden oplagte at holde med, hvis du er på udkig efter interessante koncertnavne.

Mad og gastronomi

Tag forbi torvehallerne til en bid frokost, spis en hjemmelavet burger i kulturhuset på Islandsbrygge eller udforsk en af de mange restauranter langs Vesterbrogade og på Sankt Hans Torv. Skal det være billigere, kan du nyde en medbragt pizza i Kongens have eller på kajen foran skuespilhuset – hyggeligere bliver det ikke en dansk varm sommeraften. Er du på cykel kan du tage forbi Papirøen på Christianshavn, eller cykle ud til halvandet til solnedgang, kolde mojitos, strandstemning og tapas.

Kultur og arkitektur

Når man render stresset rundt i de københavnske gader glemmer man af og til at kigge op og rundt. Det er en skam for København huser noget af den fineste gamle arkitektur, der vidner om en svunden tid. Find en guidebog eller en guide på nettet, der beskriver historierne bag de gamle bygninger, og lad dig opsluge af historiens vingesus.

Selvom Louisiana ligger et stykke udenfor København, er det en flot rejse med toget til Holbæk. På Lousiana kan du bruge timer på at slendre rundt mellem udstillingerne og nyde en frokost på museets café med udsigt over Øresund.

Sol og vand

Skal du have farve i kinderne, kan du lufte rulleskøjterne på Amager strandpark eller på cykeltur langs vandet på Kalvebod Brygge. Havnebassinet på Islands Brygge er frygtelig populært i sommermånederne, og stemningen minder om en udenlandsk badebys, hvorfor det det er det perfekte valg til en solrig og varm lørdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *