Nyheder

Gode råd til at finde billige hotelophold online

Det kan ofte være svært at finde et godt men billigt hotelophold når man rejser til udlandet. På nettet sværmer det med tilbud på hotelophold i hele verden, men selve opholdet er billigt er det ofte tilfældet at flybilletter til det pågældende land koster en bondegård.

Den online rejse- og hotelbranche er af samme grund tit en ren jungle at finde rundt i. Denne artikel giver dig et par gode tips til hvordan du finder det billigste hotelophold.

Artiklen er skrevet med privatrådgiver Lene Okholm.

Bestil dit hotelophold og flybilletter i en samlet pakke

Nogle rejsebureauer tilbyder at du kan købe både hotelophold og flybilletter på en gang, som en slags pakkeløsning. Dette er ofte billigere end at købe opholdet og flybilletterne hver for sig, da rejsebureauerne tit får flybilletterne billigt. Hvis man køber flybilletter og hotelophold på denne måde nedsætter man prisen på hele turen, og derfor også prisen på hotelopholdet.

En anden fordel ved at booke hotel og fly i en samlet pakke er, at skulle dit fly blive aflyst kompenserer de fleste rejsebureauer med at give dig penge tilbage for dit hotelophold. Denne service bliver man kun sjældent tilbudt hvis man vælger at bestille hotel og fly hver for sig.

Optimer din søgeteknik når du leder efter hotelophold

Hvis du vil have de billigste resultater nå du søger efter dit hotelophold på nettet, kan det være en god ide at optimere din søgeteknik. Flere søgemaskiner har indkodet forskellige kneb, der lader dig beskrive hvilke ord der skal indgå i dine søgeresultater, samt hvilke ord der ikke skal.

Hvis du skriver et minus foran et ord, vil søgemaskinen filtrere dine søgeresultater, så det ord med minus foran ikke indgår i de viste resultater. Dette kan være nyttigt hvis du vil finde hoteller i Memphis i Egypten, og altså ikke Memphis i Tennessee. Hvis du søger på: hotel memphis –tennessee, undgår du alle resultater indeholdende ordet Tennessee.

En anden søgeteknik er at få søgemaskinen til at søge på præcis det du skriver. Hvis du indrammer din tekst i gåseøjne, viser søgemaskinen dig kun resultater der indeholder præcis denne stavemåde og ordstilling. Hvis du eksempelvis søger på ”billigt hotelophold i Memphis, Egypten” får du som i forrige eksempel ikke resultater for byen i Tennessee. Vær dog forsigtig med at bruge denne metode, da du i nævnte eksempel heller ikke vil få resultater som ”hotelophold i Memphis, Egypten – meget billigt!”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *